Hvidovre Kommune prioriterer højt, at alle børn i dagtilbud får tilbudt sunde og ernæringsrigtige måltider i løbet af dagen, og at maden så vidt muligt er økologisk.
I Børnehuset Mælkebøtten har vi en madordning for alle børn. Forældrebestyrelsen har i 2022 valgt at madordningen skal forsætte i årene 2023/24.
Vi lægger vægt på, at børnene får en sund og varieret kost. Maden er overvejende økologisk. Vi har en økologiprocent på 80 (sølv spisemærke)
Vi tilbyder morgenmad til alle de børn, der ikke har fået morgenmad hjemmefra. Morgenmaden serveres fra 6.30 til 7.30 og består af brød, grød eller havregryn.
Derudover serveres der formiddagsfrugt, frokost og eftermiddagsmad.
Der serveres økologisk letmælk til børn under to år samt modermælkserstatning til børn under 1 år. Til børn over 2 år servere vi økologisk skummetmælk. Vi servere 1 dl mælk om dagen efter Fødevarestyrelsens anbefalinger. Om eftermiddagen drikker vi vand.
Efter aftale med forældrebestyrelsen, får børnene ikke mælk i skolernes sommerferie, men vand.
Vi drikker kun saftevand ved særlige lejligheder.
Læs mere i vores Mad og måltidspolitik.