Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Se vores cookiepolitik

 

Den styrkede pædagogiske læreplan

Den styrkede pædagogiske læreplan skal give rum for alle børns leg, læring og udvikling

LÆS OM DEN STYRKEDE LÆREPLAN

Om arbejdet med de 6 temaer og 12 mål

Den styrkede pædagogiske læreplan er hele grundstammen i vores daglige pædagogiske arbejde. Vi lægger vægt på at børnene oplever en tryg, omsorgsfuld, lærings- og indholdsrig hverdag med engagerede, anerkendende og nærværende voksne. Dette, mener vi, er en forudsætning for børns trivsel og udvikling. Vi vægter et anerkendende og inkluderende miljø, hvor alle børn føler sig set, hørt, forstået samt føler sig som en del af fællesskabet. Vi skaber trygge rammer, der giver mulighed for både spontane og planlagte aktiviteter. Vi opfordrer og understøtter børnene i at lære nyt og tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling, alder og behov.

Børnesyn

I Mælkebøtten skal der være plads til forskellighed, børn skal have ret til at være forskellige og udvikle sig i forskellige tempi. Vi er opmærksom på at se det enkelte barn, og hjælpe og guide barnet der hvor barnet er, og hvor barnet er på vej hen. Børn er unikke individer, som handler, tænker og udvikler sig på hver deres unikke måde, og det er der plads til i Mælkebøtten.

Hvert barn skal føle sig set og hørt i løbet af en dag, og føle at man bidrager til fællesskabet. Det kan være i form af små opgaver, f.eks. at hjælpe med at hente madvognen. Det kan også være at man til samlingen skal fortælle noget foran andre, eller at man som vuggestuebarn deler brød ud til samlingen. Disse ting er med at udvikle barnet, og give barnet gå på mod til at stå fremfor andre.

Vi er af den overbevisning at børns mulighed for at udvikle sig sker i kraft af at de føler sig trygge. Børn hos os, vil derfor blive mødt af nærværende og tillidsskabende pædagogisk personale som giver børn det nærvær, omsorg og tryghed som de har brug for i deres hverdagen, for at kunne udvikle sig i trygge omgivelser.

Vi har fokus på at se på det enkelte barn samt på hele børnegruppen, og præsentere børnene for aktiviteter som gør det muligt at udvikle sig og blive nysgerrig på nye ting.

Dannelse og børneperspektiv

Vi er med til at danne børn og deres forståelse for det samfund som de er en del af, derfor er børnene en del af de forskellige rutiner og gøremål som vi har i løbet af dagen.

Selvhjulpenhed er en stor del af det at gå i børnehave eller vuggestue i Mælkebøtten, og børnene vil derfor blive inddraget i de gøremål der i løbet af dagen. f.eks. skal børnene være med at rydde legetøj op, sætte deres tallerken hen på madvognen efter frokost, og selv være en aktiv del af at tage deres tøj af og på. Disse ting er med til at danne barnet og gøre barnet til et selvstændigt individ.

Sammen med børnene øver vi at give plads til hinanden, lytte og interesse os for hinanden og vores forskellige tanker, ideer og syn på tingene. Alt efter alderen på børnene, bliver børnene inddraget i forskellige perspektiver. F.eks. skal de større børn være med til reflektere over hvordan man er en god ven og hvad det vil sige at opføre sig respektfuldt. For de mindste børn handler det om at vi sætter ord på deres og egne handlinger så børnene bliver mere bevidste om egne og andres handlinger.

Ved frokost har vi fokus på at skabe et miljø hvor vi giver plads til hinanden, og være medskabere af en god stemning. Vi øver sig i at vente med at med spise til alle har fået mad, og vi rejser os ikke lige så snart vi er færdige med at spise, men vi venter på at vi alle mere eller mindre er færdige med at spise. Dette er naturligvis også meget afhængigt af hvilken alder børnene har.

Vi vægter højt at børn har medbestemmelse i deres hverdag, og er medskaber af det fællesskab som de er en del af. F.eks. er børnene i vuggestuen med at vælge sange ud fra konkreter i sangkufferten, hvor børnehaven børnene, som har til større kendskab til sange og er mere selvstændige, f.eks. selv i grupper skal vælge hvilken sang de synge og fremfører for deres venner på stuen.

Det kan også være at børnene selv vælger til og fra om de vil deltage i aktiviteter.

Til samlinger vil børnene blive spurgt om forskellige ting, f.eks. hvad de har oplevet i weekenden, og dette vil kunne udfolde forskellige samtaler, som børnene selv, med hjælp fra en voksen, er med til at styre. I samlinger skal børnene give plads til hinanden, vente på tur, og øve sig i at lytte.

Leg

Legen i sig selv er en vigtig del af børnenes dag hos os. I legen lærer børn en masse ting, bl.a. at begå sig sammen med andre, at udfordre, at udforske forskellige ting, at bruge deres fantasi og prøve forskellige ting af. Legen giver også mulighed for at børn kan øve sig i at bruge deres kompetencer i at håndtere en konflikt og gå på kompromis med hinanden.

Derfor skal det være muligt for børn i Mælkebøtten at de selv i løbet af dagen kan vælge hvad de vil lave. F.eks.om de vil tegne, lege med biler eller noget helt tredje. Det er blot vigtigt at vi som personale sikre at børnene har mulighed for at selv at tilvælge hvad de vil lave, og sikre at alle børn har mulighed for at beskæftige sig med noget som udvikler dem. Samtidig er det altid i vores tanker at vores rum skal skabe forskellige læringsmiljøer, i det store læringsmiljø. Altså at vores indretning skal vise børnene hvilke muligheder de har i deres leg.

Der er forskellige former for leg igennem en dag i Mælkebøtten, den frie og spontane leg, hvor børnene selv er igangsætter og det kun er fantasien som sætter grænserne. Der er den mere rammesatte leg, hvor det er de voksne som sætter rammerne og guider børnene så der skabes plads til alle i legen.

Vi bruger legen til at lære børn forskellige ting, som vi skal lære for at begå os i det samfund som vi er en del af, samt for at udvikle os som individer. Når vi leger sammen med børnene, har vi muligheden for at skabe læring og udvikling hos barnet, det kunne f.eks. være rollelege omkring hverdagssituationer f.eks. konflikthåndtering og aflæse hinanden eller fangelege hvor vi udvikler os motorisk mm.

Læring

Sammen med børnene er vi nysgerrige, og undersøgende og følger børnenes spor. Vi stiller nysgerrigere spørgsmål, hvor vi ikke altid på forhånd kender svaret. Det kan være at vi er ude at gå en tur og ser noget som fanger vores opmærksomhed, f.eks. så børnehaven en gang robotgræsslåmaskiner, som udløste snakke omkring el batterier, at bo i hus og bo i lejlighed og forskellen på det.

Læringen sker igennem hele dagen, når vi skal ud og lege, så skal vi lærer at være selvhjulpen og tage eget tøj af og på. Det samme når vi skal spise, så øver vi os i at spise med bestik, smører vores egen rugbrødsmad.

Når vi holder samlinger, så øver vi os i at være lyttende og opmærksom på vores venner, samt at stå frem foran andre, og fortælle om oplevelser eller lign.

Det sker i de aktiviteter som vi præsenterer børnene for, og det sker når børnene i deres frie leg, får lov at udforske sammen, og eksperimentere med deres erfaringer fra hjemmet og i Mælkebøtten.

Rammerne i Mælkebøtten skal give plads til at man som barn tør begå fejl, famle og slippe fantasien løs, da dette åbner op for at en masse læring og nysgerrighed for børn.

Læring er også forskelligt fra barn til barn, og derfor har vi altid øje for hvor det enkelte barns nærmeste udviklingszone er, så vi kan i rammesætte de rigtige udfordringer til hvert enkelt barn.

Børnefællesskaber

Alle børn i Mælkebøtten skal opleve at have lige muligheder for at være en del af børnefællesskabet. Nogle gange kommer til helt automatisk til børn selv at være en del af fællesskabet, og andre gange skal man have en ekstra hjælpende hånd fra en voksen. Derfor er vi opmærksomme på de børn som der er på kanten af fællesskabet. F.eks. kan det være et barn som går og tuller lidt rundt på legepladsen, og har svært ved at finde sin plads. Så hjælper vi barnet med se hvilke muligheder det har. Det kunne være at vi som voksne er medskabere af en leg og stille trækker os, når vi kan se barnet er godt i gang med legen. Vi kan også blive på sidelinjen og støtte barnet i relationerne, når vi kan se at der er behov for dette.

I løbet af dagen kan børnene blive delt op i mindre grupper. Disse grupper kan blive sammensat ud fra forskellige læringshenseenderne. Det kan f.eks. være sammensat ud fra børnenes alder, ud fra køn, eller ud fra relationer. Her har vi muligheden for at understøtte forskellige børnefællesskaber, og dermed hjælpe børn med at få forskellige fællesskaber og forskellige relationer i Mælkebøtten.

Samarbejde med forældre om børns læring

Når et barn skal starte i Mælkebøtten, bliver forældrene inviteret til en samtale, hvor de kan fortælle om deres barn, og de kan stille alle de spørgsmål de måtte have i forbindelse med opstart hos os. Det er vigtigt for os at, vi sammen med forældrene, får skabt den bedste start for barnet, så barnet kan føle sig tryg i de nye omgivelser.

Vi har stort fokus på den daglige dialog med forældre, både i forhold til den positive udvikling hos barnet, samt hvis der er noget som vi i fællesskab med forældre skal have et øget fokus på, for at skabe de bedste udviklingsmuligheder for barnet.

Vi arbejder med TOPI, som er et trivselsredskab, vi bruger til sikre at vi har øje for hvert enkelte barn, og sikre at alle børn har de samme muligheder for at udvikle sig. Forældre får altid en tilbagemelding på TOPI, så de kan følge med i hvordan deres barn trives i institutionen. Giver TOPI anledning til bekymring, indgår vi et tættere samarbejde med forældrene om hvordan vi sammen kan skabe de bedste vilkår for barnet.

Vi lægger billeder og tekster om hvad vi arbejder med og er optaget af, på Aula.  Forældrene får et indblik i hvad deres børn laver når de er institutionen, og det giver mulighed for at understøtte den læring der er i institutionen, derhjemme, samt tale med deres børn/barn om hvad de har lavet i institutionen. 

Børn i udsatte positioner

I dagligheden har vi øje for de børn som har brug for en ekstra hjælpende hånd for f.eks. at være en del af fællesskabet, og skabe relationer. VI laver handleplaner så vi som personale er fælles om hvordan vi hjælper det pågældende barn bedst, samt at vi sammen understøtter barnet læring, udvikling og trivsel.

Vi er altid i dialog med forældrene når vi har en bekymring for et barn. Det kan være at der er en ændring i hjemmet, eller en oplevelse som gør at barnet skifter adfærd. Ved at være i dialog med forældre kan vi hurtigere forstå barnet, og give den hjælp og sparring, som der er nødvendig i den pågældende situation.

Vi har forskellige tværfaglige sparringspartner, som vi rådfører os med, for at vi som personale kan få den sparring som vi har brug for, for at sikre barnets udvikling og trivsel.

Samme sparringspartner kan rådføre forældre, for at give sparring i hverdagssituationer i hjemmet.

Sammenhæng til børnehaveklassen

I Mælkebøtten kommer de ældste børn, i det vi kalder ”storgruppen”. Storgruppen er for de kommende skolebørn, hvor der sættes særligt fokus på aktiviteter der udfordrer og udvikler børnenes skoleparathed.

F.eks. laver de kommende skolebørn hvert år et projekt de skal fremføre for deres forældre og søskende.  Her får alle en oplevelse af at være en del af et vigtigt projekt. De får følelsen af at være uundværlige, og vise de tør stå frem foran andre. Ved ikke at presse børnene bliver de mere trygge ved situationen og få lyst til at være med. De lærer at være sociale, imødekommende, respektere og give plads til andre og deres valg. De prøver at mærke efter hvad de føler og hvordan de evt. kan hjælpe andre.  Vi udfordrer børnene til at turde, dog uden at overskride deres egen grænser.

Storgruppen får også lov til at sidde selv i alrummet og spise, og øve sig i at skulle styre måltidet, der er naturligvis en voksen tæt på som de kan hente hjælp hos, hvis dette skulle være nødvendigt.

Ved konflikter har vi fokus på at hjælpe børnene med at løse det med hinanden, ved at guide dem, og give dem råd til hvordan de kunne løse dette. Dette gør vi fordi, at når man starter i skole er det vigtigt at have kompetencer til at kunne løse konflikter, da der ikke er ligeså mange voksne at hente hjælp hos, som der er i børnehaven. Samtidig giver det også børnene et syn på hvordan man går på kompromis, som kan være med til at minimere konflikterne.

Forældrene til kommende skolebørn, inviteres til et møde, hvor der bliver fortalt hvordan vi arbejder med at gøre deres børn skoleparate. Samt hvad forældrene selv kan gøre for at understøtte læringen fra børnehaven derhjemme.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

Vi har fokus på at indrette vores stuer og rum, så det er tilpasset den enkelte børnegruppe. Vores dokumentation på væggene afspejler vores projekter og aktiviteter, og skal være med til at fange børnenes opmærksomhed, og skabe nysgerrighed hos børnene, samt skabe grundlag for forskellige samtaler.

På stuerne er der læringsmiljøer, som afspejler hvad børnene kan lege med der.

Legetøjet ligger som udgangspunkt i gennemsigtige kasser, så børnene nemt kan danne sig et overblik over hvor de finder hvad, og kan få ideer til hvad de vil lege med.

Alsidig personlig udvikling

"Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

I Mælkebøtten vil vi gerne bidrage til at barnet bliver et selvstændigt individ, som oplever at han/hun bidrager og er vigtige for fællesskabet. Børnene bliver mødt af anerkendende voksne, der møder og ser barnet hvor det er. Vi følger barnet i hvad det gerne vil lave/lege med, vi lytter, og deltager aktivt i hvad det de gerne vil fortælle eller det som særligt optager dem.

Vi har fokus på barnets gåpåmod og lyst til at udforske og undersøge nye ting, herunder ligger også at lære barnet at mester udfordringer som han/hun vil støde på undervejs i livet.

Samtidig arbejder vi med barnets engagement og deltagelseskompetencer, altså barnets relation til andre mennesker, at kunne afkode sociale samspil, og være med til at sætte sit aftryk på fællesskabet.

Det er vigtigt for os at børn i Mælkebøtten får lov til at gøre så meget som muligt selv, og oplever selv at mestre forskellige udfordringer.

Fælles for både børnehaven og vuggestuen er at, vi skaber rammerne for lege og aktiviteter, men får børnene mulighed for medbestemmelse og medejerskab i legen eller aktiviteten. Vi arbejder i mindre grupper og større grupper med børnene, så de kan deltage med forskellige deltagelsesforudsætninger i læringsmiljøet og føle sig som en del af børnefællesskabet.

Alsidig personlig udvikling i vuggestuen

I vuggestuens morgensamling får børnene på skift til opgave at dele frugt ud til de andre børn. Vi voksne sætter ord på hvad barnet skal og hvem barnet skal give frugten til, og barnet bliver her opmærksom på hvem der er i vuggestuen den pågældende dag. Børnene oplever her en succes ved at få stillet en opgave som han/hun mestre.

Ved måltiderne i vuggestuen har vi små kander som alle børn selv hælder vand fra, og over i deres egen kop. De yngste børn får hjælp af en voksen, der hælder sammen med barnet. Børnene kravler selv op og ned fra deres stol med en understøttende hånd fra en voksen, hvis der er behov. Børnene oplever hurtigt at kunne mestre selv at kravle op. De oplever en succes gennem den selvstændige handling.

Børnene skal også selv være en del af at tage tøj af og på. Vi motiverer børnene til at gå på toilettet, når de får skiftet ble, når vi vurdere det enkelte barn er klar til det.

Vi sætter ord på børnenes egne følelser og handlinger. f.eks. ”jeg kan se, du er ked af det....” og ”du er en god ven Sofie, du hjælper Peter med at tage skoene af”. Vi hjælper også børnene med at aflæse andres følelser, f.eks. “se Morten bliver ked af det når, når du tager bilen fra ham”, ”se Lise griner og smiler, hun kan godt lide når du aer hende”.

Alsidig personlig udvikling i Børnehaven

Ved samlingerne prøver vi at sætte ældre og yngre børnehavebørn blandet, for at de kan hjælpe og få hjælp af hinanden. Der tages hensyn til hvilke børn der kan have svært ved at sidde imellem andre børn, og derfor har brug for at sidde ved siden af en voksen, for at skabe tryghed og ro for barnet.

Barnet øver sig i samlingerne med at sige noget foran andre og blive anerkendt og hørt. Følelsen af at barnet betyder noget og bidrager med noget til andre, er med til at styrke barnets selvtillid og selvvæld.

Ved frokosten sidder der en voksen ved hvert bord og er til rådighed og nærværende. Vi taler om maden, og hvad vi har oplevet, både i børnehaven, men også hvad børnene har oplevet sammen med deres familie. Børnene hjælper hinanden under måltidet, og øver sig i at deles om maden, og sørger for at alle får noget af det hele, så man f.eks. ikke selv tager alle frikadellerne. Vi øver os i at skabe ro og at børnene selv bliver medskaber af stemningen og får en oplevelse at det er en hyggelig og behagelig stund.

I alrummet sidder de største børn og spiser uden en voksen. Dette for at videreudvikle deres selvstændighed, selvhjulpenhed og medbestemmelse. Døren til stuen er åben og børnene kan altid hente hjælp hos en voksen på stuen.

I børnehaven smører børnene selv deres mad, og de hælder selv vand op i deres kop.

Vi har fokus på at hjælpe børnene med at kunne aflæse egne og andres følelser. F.eks. ”hvordan tænker du Peter synes det er, når du siger nej til at han ikke må være med til at lege?”, altså en mere reflekterende tilgang, hvor barnet skal komme med svaret, og det ikke er givet på forhånd. Så skal barnet også bruge egne erfaringer, som er med til at udvikle barnets personlige kompetence

Social udvikling

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

I Mælkebøtten har vi stor fokus på, at legen har en værdi i sig selv, og at børns sociale læring og udvikling fremmes via legen. Vi ser legen som grundlæggende for at børnene lærer at forhandle, at indgå kompromisser og løse konflikter. Legen udvikler sig hele tiden, hvilket gør at børnene også må afstemme med hinanden hele tiden. Vi veksler løbende mellem at gå foran, ved siden af og bagved børnene med henblik på at understøtte børnenes deltagelse i fællesskaber.

Vi har fokus på de børn der er på kanten af fællesskabet og støtter dem i at komme ind i fællesskabet. Derfor arbejder vi ofte i mindre grupper, hvor vi skaber ro og plads til at børnene kan fordybe sig i en leg sammen, uden at der er for mange forstyrrende elementer udefra. Samtidig giver det os, en mulighed for at se hvor det enkelte barn har brug for støtte, i forhold til hans/hendes sociale udvikling.

Vi modtager børnene anerkendende og synes der er vigtigt at få sagt godmorgen/ hej til alle børn og forældre, så de får følelsen af at blive set og hørt. Børnene skal føle, at det gør en forskel om han/hun er i børnehave og at de er en vigtig del af vores fællesskab og er værdifulde.

Social udvikling i vuggestuen

I vuggestuen er vi voksne bevidste om den spejling som børnene laver i os. Derfor er vi tydelige voksne, som bruger både kropssprog og tale til at forklare og vise børnene, hvordan de skal tackle forskellige situationer.

I vuggestuen udfordres og udvikles børnenes sociale kompetencer hele tiden, vi er mange sammen, og derfor skal de hele tiden øve sig i, at forholde sig til andre i fællesskabet ved f.eks. at vente på tur og deles om ting.  Vi arbejder med at skabe rammer, der giver børnene de mest optimale forudsætninger for at deltage og udvikle sig i fællesskabet.

Vi giver børnene mulighed for deltagelse i aktiviteter, som ex. rytmik og fælles lege i små grupper på stuerne. Herigennem styrker vi børnenes venskaber og fællesskaber, ved at dele børnene op i mindre grupper ud fra bl.a. relationer børnene imellem, og på tværs af alder, da børnene også lærer af, at iagttage hinanden.

Til vores morgensamling har vi en kuffert med forskellige fagte sange, her vælger børnene på skift en sang og er den der tæller til 4.

Stuerne i vuggestuen er inddelt i forskellige legezoner der inspirere til forskellige former for lege og legefællesskaber. F.eks. køkkenhjørne med mad ting, som der kan afgrænses til en mindre børnegruppe, som kan lege og fordybe sig i legen.  Vi voksne er med på sidelinjen, og guider og viser hvordan børnene kan lege sammen i køkkenet.

Social udvikling i børnehaven

Børnehaven bruger materialet “Fri for Mobberi”, som er målrettet til at arbejde med at styrke børnefællesskaber og forebygge mobberi.  Vi taler med børnene om, hvad vi ser på billederne og dernæst om børnene har oplevet det samme. Det giver gode samtaler om empati, medindflydelse, kropssprog og legens betydning. Ofte opdager vi, at børnene ser og bemærker noget forskelligt i billederne, og nogle gange tillægger det noget forskelligt, hvilket igen kan starte nye samtaler om f.eks. børnefællesskaber og empati.  Samt at det tydeliggør hvor vi skal have en ekstra, eller særlig opmærksomhed.

I børnehaven bliver børnene præsenteret for forskellige lege og sanglege, som gør at børnene er sammen på kryds og tværs, og dermed udvikles børnenes venskaber.

Vi holder samling, hvor vi snakker om hvem er kommet og hvem holder fri eller er syg. Så alle på stuen ved hvem er her i dag.

Vi inddrager enten det enkelte barn eller hele børnefællesskabet i samlingen, vi lærer at lytte på andre, interesserer sig for hinanden, og barnet øver sig i at sige noget foran andre og bliver anerkendt og hørt. Følelsen af at barnet betyder noget og bidrager med noget til andre, er med til at styrke deres selvtillid.

Vi anerkender børnene følelser, ved at lytte til dem og hjælpe dem. fx i konflikter, der viser vi at vi giver plads til alle parters følelser, ved at høre begge sider af sagen og derefter finde en fælles løsning. Vi konstaterer ikke at det ene barns følelser er mere okay end den andens.

I garderoben, opfordres børnene til at hjælpe hinanden, og det høres ofte at et barn spørger et andet barn ”vil du hjælpe mig?” eller ”skal jeg hjælpe dig?” og så står der en ven som er klar til at hjælpe, f.eks. med at lyne jakken.

Kommunikation og sprog

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Sprog er hele tiden i udvikling hos børnene, uanset alder. Vi har derfor fokus på at italesætte hverdagens rutiner og bruge begreber til at understøtte vores budskab til børnene.

I alle hverdagsrutinerne sætter vi ord på hvad det er vi gør, vejleder og støtter børnene undervejs. F.eks. hvis det regner og vi skal ud, snakker vi med børnene om hvad det er man skal have på når man skal ud i regnvejr. For at få børnene til selv at sætte ord på. I vuggestuen kunne det være at den voksen italesætter hvad det er man skal have på f.eks. ”hov se det regner, så skal vi have regntøj og gummistøvler på”.

Vi hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser og handlinger, i løbet af hverdagen, f.eks. i forhold til konflikter mm.

Hver dag bliver der holdt samlinger i børnehaven og vuggestuen. Samlingerne er med til at understøtte den sproglige udvikling hos børnene, da der som udgangspunkt altid vil være en voksen som er styrende til samlingerne, og dermed sørger for at skabe rammerne for at kunne udvikle sproget.

Vi er opmærksomme på at sproget er meget mere end blot det talte sprog. Ved sprog forstår vi både det nonverbale, verbale og kropssprog. Derfor er vi meget opmærksomme på vores kropssprog når vi er i dialog med børnene. Vi er nærværende og tydelige i vores samtaler med børnene, og vi tilpasser vores ord og sætninger, efter hver enkelt barns sproglige forudsætning.

Vi gør brug af forskellige sprog metoder, som er med til at understøtte børnenes kommunikative og sproglige udvikling.

  • SprogTrappen (vurdering af 2 årige)
  • Sprogvurdering 3 – 6 (vurdering af 4 årige)
  • Vis hvad du kan – til tosprogede børn
  • Dialogisk læsning
  • Sproggrupper
  • Herudover har vi samarbejde med kommunens logopæd.

Kommunikation og sprog i vuggestuen:

I vuggestuen synger vi meget med  børnene, da sang er god måde at udvikle børnenes sprog. Vi gør brug af en sang kuffert hvor der ligger elementer i som passer til en sang. F.eks. en bus, en edderkop mm. tager barnet bussen, synger vi ”hjulene på bussen” osv.

Vi benytter dialogisk læsning, hvor vi snakker om det vi ser på siderne, fremfor blot at læse det skrevne op for børnene. Børnene får lov til at bidrage, og vi tager udgangspunkt i det de peger på, eller siger. På denne måde får vi en dialog med børnene. Dermed kan det at kigge i en bog, føre mange veje hen. F.eks. hvis vi ser en tinsoldat i en bog, kunne vi synge ”tingelingelater”, og snakker om hvad en tinsoldat er. Det handler om at børnene hører en masse ord, som er med til at udvikle deres ordforråd og sprogforståelse. Vi bruge forskellige ord, da det handler om at præsentere børnene for nye og spændende ord. 

Vi bygger videre på samtaler med børnene, for at udvide deres sprogforståelse, f.eks. hvis et barn peger på et skib nede ved havnen, kan vi sige ”det er et skib. Måske det sejler ud for at fange nogle fisk”.

Vi sætter ord på børnenes ytringer og er opmærksomme på det både verbale og nonverbale kommunikation.

I løbet af formiddagen har vi planlagte forløb med fokus på sproget, hvor vi f.eks. aldersopdeler børnene i mindre grupper, vi leger med rim og remser, spiller billede lotteri mm

Spisesituationer lægger op til at have fokus på den sproglige udvikling, da vi har ro omkring os.

Under et måltid bruger vi både det verbale sprog og kropssproget. Det kan eksempelvis være mindre børn der med kropssproget giver udtryk for at de ikke bryder sig om maden, hvor vi som voksne kan hjælpe til ved at italesætte og anerkende ”jeg kan se at du lige nu, ikke har lyst til maden”.

Børnene lærer også at lytte og følge små beskeder f.eks. at tage hagesmækken af, og ligge den ud i vasketøjskurven på badeværelset.

Fortælling fra praksis: ”Lotte går hen og tager et stykke legetøj fra Anders. Anders bliver rigtig ked af det og begynder at græde. Den voksne siger til Lotte ”Se Lotte, Anders græder fordi at du tog hans legetøj, det bliver han rigtig ked af” Lotte kigger på Anders. Den voksne siger ”du må hellere give Anders legetøjet tilbage” Lotte giver Anders legetøjet tilbage og siger ”ikke tag det, Anders ked af det”

Kommunikation og sprog i børnehaven

Om formiddagen deler vi børnene op i små læringsgrupper, hvor vi har fokus på sproglige læringsmiljøer med udgangspunkt i børnenes alder, udviklingsmuligheder og udviklingstrin. Læringsmiljøet er bygget op af enten en voksenbestemt aktivitet eller tager udgangspunkt i børnenes interesser.

Vi leger med sproget, f.eks. når vi i en samling har rim og remser, det kan foregå ved, at børnene på skift trækker en brik fra gulvet med billede af f.eks. en gris, så er der et andet barn, der skal finde en brik med et billede af noget som, rimer på gris, f.eks. en is.

Vi leger med fjolleord, fokusord, navnekort og vi hjælper børnene til at smage på ordene. Siger ordene højt sammen og vi spørger nysgerrigt børnene, om der er nogen der ved hvad de forskellige ord har af betydning. Vi tæller sammen med børnene, og snakker om hvad for et bogstav deres navn starter med.

Børnene kan også blive præsenteret for en ”dialogleg”. Det betyder at to børn er makkere, og skiftes de til at fortælle hinanden noget, f.eks. en ting de har oplevet i weekenden. Børnene skal øve sig i at lytte interesseret og huske det deres makker har fortalt, da de skal genfortælle hvad deres ven har oplevet, til stuen. 

Børnene skal i løbet af dagen være aktivt deltagende i forhold til sproget. F.eks. skal skiftes de til at fortælle hvad der serveres til frokost.

Vi bruger måltidet til at udfolde dialog med børnene, og benytter den ro der er omkring måltidet til at kunne fordybe os i en samtale med børnene.

Vi præsenterer børnene for både bogstaver og tal i forskellige lege aktiviteter. Alfabetet hænger på stuen, vi har træklodser med bokstaver på, og forskellige spil med fokus på bogstaver og tal.

Børnene har fri adgang til farveblyanter, tuscher og papir, så de kan udfolde sig med at tegne og skrive når de har lyst.

Vi tager på biblioteket med børnene, hvor rammerne kan være fastlagt på forhånd i forhold til et bestemt tema, f.eks. at de skal låne en bog om dyr, andre gange er det børnene selv der styrer hvilke bøger de vil låne.

Vi læser højt for børnene og gør brug af dialogisk læsning, hvor der stilles spørgsmål til børnene undervejs, og de selv kan byde ind undervejs.

Fortælling fra praksis ”det er frokost, og ved et bord sidder de større børn og spiser. De snakker om hvilket bogstav deres navn starter med. Olivia siger ”jeg starter med Orm”, Emil siger ”jeg starter med Egern”, den voksne spørger så ”hvad hedder det bogstav som I starter med”? Olivia sidder og sider lyden for O og siger så ”Jeg starter med O”. Den voksne siger ”ja det er rigtigt, du starter med O” og gentager lyden. Så spørger den voksne Emil, ”hvad starter du så med Emil?”, og siger lyden for E. Emil begynder at sige lyden, og siger så ”med E”.”

Krop, sanser og bevægelse

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Vores fysiske indendørs rammer indbyder til bevægelse. Der er både i børnehaven og vuggestuen et alrum hvor børnene kan udfordre deres motoriske kunnen. F.eks. er der i vuggestues alrum et legestativ med trappe og rutsjebane og i børnehaven er der rippe, balancebom og god plads til bevægelse.

Børnene har mulighed for at kravle i ribber, og se om man tør hoppe ned igen. Vi har et puderum, hvor børnene også kan hoppe rundt i puder og bruge dem til f.eks. at bygge en borg med.

I alrummet bliver der dokumenteret med billeder, op pyntning mm. fra forskellige aktiviteter, der giver børnene sansemæssige stimuli når de opholder sig der i.

På legepladsen har børnene mulighed for at udvikle deres motoriske kunnen, og deres sanser. De kan balance, på balancebommen, cykle, gynge, rutsje, kravle op og ned af forskellige udfordringer, løbe, slå kolbøtter rundt om en stang, spille bold mm. Legepladsen indbyder til et hav af muligheder for at udvikle og udfordre børnene.

Krop, sanser og bevægelse i vuggestuen

I vuggestuen er der stort fokus på den motoriske selvhjulpenhed. Børnene skal øve sig i at kravle op og ned af, f.eks. stole, puslebordet, op i deres krybber når de skal sove.

Børnene får selv lov til at øve sig i at smøre deres mad, derfor får børnene altid bestik ved måltiderne. Vi er af den overbevisning, at jo mere børnene selv kan, desto mere selvtillid og selvværd får de. Ved måltidet er der god mulighed for at bruge sanserne, og derfor bliver der altid duftet, smagt og rørt ved maden, så vi får alle sanser i spil.

Vi har rytmik, hvor børnene bliver delt op i mindre grupper. Der kan f.eks. være fokus på balance, hvor børnene skal gå på forskellige underlag, eller måske får de en sandpose på hovedet og skal forsøge at balancere med den. Her bliver aktiviteter planlagt ud fra børnenes kunne og nærmeste udviklingszone. Til rytmik bliver der brugt forskellige redskaber og konkreter som er med til at stimulere børnenes sanser, f.eks. rasle æg og farvede tørklæder.

Vi laver yoga med børnene, hvor de kommer ned i tempo, og lære at mærke sin krop og lytte til sin vejrtrækning. Til hver yogabevægelse, er der et billede som viser bevægelsen, samt et rim, som understøtter bevægelsen, og er med til at understøtte børnenes sproglige udvikling.

På stuerne i vuggestuen er der en ribbe med en madras under, så børnene kan udfordre sig selv med til at kravle op og ned af ribben.

Vi tumler med barnet på madrassen, kilder barnet og opfordre barnet til at hoppe danse, springe, løbe mm., for at udfordre barnet sanser og motorik.

På legepladsen er der gode muligheder for at udfordre vuggestuebørnene. De kan øve sig i at køre på forskellige køretøjer, som 3 hjulede motorcykler, en 2 hjulet løbecykel, gå på line, fange sæbebobler mm. Vi sørger for aktiviteter som styrker, og udfordrer barnets grovmotoriske udvikling.

Vi tegner, maler, limer mm. med barnet, og på den måde udvikles barnets finmotoriske kunne. Vi bruger forskellige slags materialer, som modellervoks, store perler mm. Ting som er med til at understøtte barnets udvikling af sanser og motorik.

Fortælling fra praksis: ”En dreng er i gang med at lære at kravle op af klatrestativet, men er lidt usikker på det. Han tager en voksen i hånden, og peger hen mod klatrestativet. Den voksne går med, og støtter barnet med en hjælpende hånd så barnet får kravlet op af stativet, og rutsjet ned igen. De gør det flere gange den dag og i dage efter. En dag går barnet selv hen til klatrestativet, og uden hjælp kravler han selv op, og rutsjer ned.”

Krop, sanser og bevægelse i Børnehaven

Indenfor præsentere vi børnene forskellige bevægelsesaktiviteter, f.eks. stopdans, en rytmikbane i alrummet, hvor børnene får mulighed for at eksperimentere og øve sig i at balancere, at bruge sine sanser, slå kolbøtter, hopper over små forhindringer mm. Meningen er at børnene skal mærke deres krop. Mærke at pulsen stiger, at hjertet hamre hurtigere og måske bliver man lidt svedig.

Børnene skal også lave aktiviteter som er mere rolige, f.eks. give hinanden massage, med massage bolde, eller med andre ting som de tænker der føles rare på kroppen.

Vi har også fokus på at den finmotoriske del. Vi laver perleplader, puslespil, klipper og klistre. Børnene får bestik til frokost, så kan de kan øve sig i at bruge kniv og gaffel, og selv skære deres mad ud.

Vi snakker om maden, dufter til den, er madmodige, og smager på den forskellige mad vi får.

På legepladsen præsenteres børnene for forskellige fysiske aktiviteter som er tilpasset barnets udviklingszone.

F.eks. præsentere vi børnene for lege som, ”kongens efterfølger”, ” alle mine kyllinger”, ”ståtrold” mm. hvor man skal være fysisk aktiv, og man skal bruges kroppen på mange måder, men hvor børnene samtidig har medbestemmelse.

Fortælling fra praksis: ”Vi er på legepladsen, og en dreng kalder på en voksen og siger ” se hvad jeg kan”. Den voksen kigger imens drengen laver kunster rundt om den lille ”koldbøtte stangen”. Den voksne siger ”ja der fik du da lavet flotte snurre kunstner, rigtig flot. Har du prøvet og se om du kan på den store ”koldbøtte stang””? Drengen svarer ”det kan jeg ikke, det er for svært” den voksne svarer ”jeg er sikker på at du kan, men du skal jo lige øve dig i det, du kan jo starte med at se om du kan få benene op på stangen” drengene prøver og kæmper med at lære det, i længere tid. Indimellem henvender han sig til den voksne, for at vise hvad han nu har lært. Et par dage efter kalder drengen igen på den voksne. Nu har han lært at lave kunstner på den store ”koldbøtte stang” og vil gerne vise hvad han nu kan. Den voksne siger ”hvor er du god, der kan du se, du kunne jo sagtens lære at lave kunster på den store stang”.”

Den voksne anerkender her barnets motoriske kunnen, samtidig med at den voksne udfordre barnet, og dermed udvikles barnets motoriske kunnen.

Natur, udeliv og science

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

I Mælkebøtten får alle børn erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen. F.eks. tager vi på ture i skoven, til stranden, til havnen og Kystagerparken. Nogle ture kan blive korte fordi vi ser en regnorm eller bænkebider, der fanger børnenes interesse.

Vi ser, mærker og taler om de dyr og planter, og naturfænomener, som vi ser de pågældende steder. De fælles oplevelser i naturen giver oftest anledning til at uddybe, bearbejde og tale om det til samling, under måltider, i læreplansgrupper og på legepladsen.

Vi lærer børnene at have respekt for naturen og respekt for dyrene, f.eks. at det ikke er i orden at rive benene af edderkopper eller træde på bænkebiderne. Sammen med børnene kigger vi på små kryb, og har en undersøgende tilgang, men hvor vi sørger for at passe på de dyr vi finder.

Vi følger med i hvordan naturen skifter ved de forskellige årstider. Børnene er så vidt mulig ude i al slags vejr og mærker både regn, kulde og solskin. De vil opleve elementer og forskellige sansestimuli f.eks. vådt sand/tørt sand, visne blade, temperaturer, vind og vejr.

Vores uderum giver mulighed for sansemæssige og kropslige erfaringer, både tidligere og nye erfaringer. Børnene støttes hele tiden i at udforske og eksperimentere med forskellige måder at bruge kroppen på, både i forhold til legepladsens menneskabte indretning med mindre rum i uderummet (gyngeområder, sandkasser, bakke, legehuse mm.) samt i forhold til at brug legematerialerne, som sandting, cykler, bolde m.m.

Vi har en blomsterdag i foråret, hvor hvert barn selv er med til at grave i jorden og plante en blomst, efterfølgende er børnene med til at vande og passe blomsterne i løbet af sommeren.

Natur, udeliv og science i vuggestuen

I vuggestuen har vi indenfor forskellige legetøj som er med til at udvikle børns matematiske opmærksomhed. Det er f.eks. magneter og lego som man kan bygge med, i forskellige former og farver. Sammen med børnene bygger og skaber vi, så børnene bliver nysgerrige og selv begynder at være undersøgende og udfordrende i forhold til at skabe.

Sammen med børnene udforsker og undersøger vi naturen. Vi giver børnene ideer til hvordan de kan bruge naturen som en del af deres leg, og bruge naturen til at sanse, opleve og erfare sig.

Fortælling fra praksis: ”der er 4 børn på legepladsen. Det er vandpytter rundt omkring på legepladsen. Det første, en af børnene gør når de kommer ud er at hoppe i vandpytterne. Hurtigt kommer de andre børn hen og er med til at hoppe i vandpytterne, de griner og smiler til hinanden. Den voksne som er med ude, begynder også at hoppe i vandpytterne sammen med børnene. Efter de har hoppet lidt, siger den voksne ”skal vi se hvor meget vand i kan få op i spand?”. Børnene er hurtigt med på ideen og henter nogle spande. Det er svært at få vand op i spandene, så den voksne foreslår at de kan finde nogle små skovle til at få vandet op. Børnene har travlt med at få vand op i spandene, og hygger sig længe med det. Efter lidt tid begynder den voksne at putte forskellige ting ned i spanden med vand, ting som der er fundet på legepladsen. Børnene ser det, og de begynder at gøre det samme. Hele formiddagen på legepladsen går med at lege med vand, sanse og udforske vandet”.

Natur, udeliv og science i Børnehaven

Der bliver fundet edderkopper, mariehøns, regnorme og snegle på legepladsen.

Så kan vi f.eks. tælle hvor mange prikker der er på mariehønen, tale om hvad insekterne spiser, hvilken farve har de osv. Vi har små forstørrelsesglas, som vi kan tage frem og undersøge og se ting og dyr tæt på. Hvis der er spørgsmål som vi voksne ikke kan svarer på, kan vi bruge vores iPads til at, sammen med børnene, undersøge det nærmere.

I børnehaven bruger vi om sommeren meget tid på at snakke med børnene om solen og solens stråler, og den skade den kan gøre på huden. Børnene laver hver et armbånd, som skifter farve når man i solen, så de kan se at skal de passe på deres hud, og der er brug for at have solcreme på.

Vi er i dialog med børnene om hvilket tøj man skal have på til hvilket vejr. Skal man have jakke på når solen skinner? Skal vi have gummistøvler på når det regner mm. Dette er for at give børnene en opmærksomhed på at vejret er skiftende og hvilken påklædning man bruger til hvilket vejr og årstid. 

Vi kan tage udgangspunkt i en bog, omhandler et særligt emne, f.eks. om en ugle. Vi dykker længere ned i bogen, og stiller børnene en masse undersøgende spørgsmål. F.ks. Hvilken farve er uglen? Hvilke af de dyr som uglen møder i historien, har skrappe tænder? Er dyrene i historien ens? Hvorfor de er ikke ens?

Spørgsmål der giver børnene en opmærksomhed på begreber, former, farver og modsætninger f.eks. kold/varm, dag/nat, stor/lille mm.

Sammen med børnene affaldssorterer vi, og taler om hvordan og hvorfor vi skal sortere vores affald. Børnene er selv med til at smide affald i de rigtige skraldespande. Vi taler også om affald i naturen, hvad må vi smide i naturen, og hvad må vi ikke smide i naturen.

Vi arbejder også med børnenes matematisk forståelse. Det kunne f.eks. være at de får en opgave der hedder at de skal rydde 3 ting op på legepladsen. Indenfor tilbydes børnene puslespil, klodser og lign. Som de kan bygge og skabe med.

Fortælling fra praksis: ”En dag så nogle børn et egern på legepladsen. De blev meget optaget af dette egern. Vi tog derfor udgangspunkt i børnenes optagethed, og begyndte at synge sange om egern, tage på ture i skoven for at se om vi kunne finde flere egern. Vi snakkede og undersøgte sammen med børnene hvad et egern spiser. Der blev taget et udstoppet egern med, som børnene kan studere helt tæt på.”

Kultur, æstetik og fællesskab

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Kulturen i Mælkebøtten skal forsikre børnene om, at de er en del af Mælkebøtten, og der er plads til dem her. De skal være en del af aktiviteterne og fællesskabet, og vi vil hjælpe, guide og støtte barnet ind i fællesskabet, så vi på den måde skaber lige deltagelsesmuligheder for alle børn. Samtidig med at vi giver børnene forståelse for egne værdier, og respekt for andre.

Det er vigtigt for os at børn i Mælkebøtten bliver præsenteret for de traditioner som er en del af den danske kultur.  Vi fejrer og markere de forskellige traditioner vi har i Danmark. Vi tager hjem til børnene for at fejre deres fødselsdage. Her har forældre sørget for noget spiseligt til børnene, f.eks. frokost og/eller kage. Er det ikke muligt at tage hjem til barnet, fejrer vi børnene på stuen, hvor de som regel har noget med at dele ud.

Vi snakker om traditioner med børnene, klipper påskepynt, sår karse, finder påskeæg på legepladsen, som påskeharen har gemt for børnene og spiser påskefrokost.

Vi holder fastelavnsfest, hvor vi slår katten af tønden, er klædt ud og får fastelavnsboller. Vi snakker med børnene om hvorfor vi holder fastelavn og vi taler om hvordan man gjorde i gamle dage.

Vi har desuden tradition for at få besøg af julemanden og i børnehaveafdelingen at lave hemmeligheder (julegaver) til forældrene.

Vi inviterer forældrene til diverse arrangementer i løbet af året, for bl.a. at styrke fællesskabet mellem hjemmet og Mælkebøtten. Det er ex. sommerfest og Lucia eftermiddag.

Kultur, æstetik og fællesskab i vuggestuen

Vi præsenterer børnene for forskellige kreative materialer, som ex. maling, lim, perler, pailletter, tegneredskaber, karton, silkepapir, paptallerkner, genbrugsting (mælkekartoner, låg mm.). Heraf giver vi børnene mulighed for at være kreative og udtrykke sig i den kreative proces. Vi har fokus på processen og de erfaringer som børnene skal gøre sig i den kreativ proces, fremfor at have fokus på det endelige produkt.  De endelige værker hænger på stuen til udstilling, som kan indlede til samtaler med børnene og samtidig stimulere børnenes sanser.

Vi synger meget med børnene og præsentere dem for kendte og nye sange. Vi hører musik, som vi danser og laver lege til. Vi har rytmik hvor bliver børnene præsenteret for forskellige materialer/konkreter, såsom bløde tørklæder i hver sin farve, hårde rasleæg mm. her har vi også musik med, som kan indikere om vi skal danse lidt mere ”vildt” og fjollet, eller om vi skal have ro i kroppen.

Kultur, æstetik og fællesskab i Børnehaven

Vi præsenterer børnene for kulturelle udtryk og skaber et æstetisk læringsmiljø hvor børnene får mulighed for at få indtryk som kan komme til udtryk ved at tegne, male og lave andre kreative aktiviteter. Vi voksne opmærksomme på, at vi er medskabere, så vi er nysgerrigere og nærværende og guider de børn der har brug for det i de æstetiske kreative læringsmiljøer. Det er den kreative proces, der fylder mest og produktet er det aftryk der kommer ud af børnenes læringsproces.

Vi skaber rum til at børnene har mulighed for at være kreative, vi bruger vores kreative værksted til at skabe et æstetisk læringsrum, hvor børnene kan fordybe sig og ikke blive forstyrret. Værkstedet giver adgang til forskellige materialer som børnene bliver præsenteret for. Børnene får også lov til at bruge værkstedet alene uden voksne, hvor de bruger rummet til at være kreative de bestemmer selv hvad de kunne tænke sig at lave f.eks. lave perler, tegner, limer og klippe.

Vi tager på biblioteket og låner bøger med børnene. Sommetider har vi voksne rammesat, hvilket tema der skal lånes bøger ud fra, og andre gange er børnene medbestemmende, og vælger en de hver især er optaget af.

Hver dag holder vi samling. Sommetider holdes samlingen i mindre alderssvarende grupper, men flest holdes samlet på tværs af alder, køn, kulturel og social baggrund.

Vi taler med børnene om hvilke traditioner, man kan have fra de lande hvor, ens familie kommer fra. Vi kan f.eks. tale om Ramadan, katolsk jul og andre kulturelle højtider, børnene med anden etnisk baggrund end dansk oplever.

Børnene har medindflydelse, når vi holder samling, f.eks. skal børnene optræde for hinanden og her bestemmer de hver især hvad de vil optræde med eller vise for os på stuen. Det kan være at de laver et lille teaterstykke, f.eks. bukkebruse, eller at de optræder med en lille sang eller en dans.

Vi benytter i perioder materialet LæseLeg i arbejdet med henholdsvis de 3-4 årige og de 4-5 årige og materialet Filur i arbejdet med de kommende SFO- og skolebørn. Begge materialer styrker børnenes iagttagelsesevne, begrebsforståelse, billedsproglige kompetencer og fortælleevne.